Hvis du er interesseret en prøvetur på en pocketbike, så er du landet det rigtige sted, Pocketbike Club DK (PBCDK ) har flere muligheder for at give dig den oplevelse.
Læs denne vejledning grundigt og udfyld derefter formularen sidst i denne tekst, så vil vi gøre alt for at du får en god oplevelse.
Da vi som klub ikke har uanede økonomiske muligheder, er vi nødsaget til at tage et ”gebyr” for vores ydelse, der skal være penge til brændstof, udstyr og eventuelle skader, stadig er det dog en begrænset pris for at ”prøve sporten af” i forhold til selv at investere i køretøj, udstyr og beskyttelse.
Vi har i år 2 mulige prøvebaner, den ene ligger i Ishøj, den anden er vores fantastiske ”hjemmebane” i Lockarp nær Malmø.
Ishøj-banen: Dejlig bane tæt på motorvejen, dog er det på denne bane kun muligt at prøve på visse meget støjsvage modeller, og kun for personer under 18 år, disse Pocketbikes er mest velegnede til børn fra 5 år og op til 14 år grundet den begrænsede motorkraft, er man ældre end 14 vil vi klart anbefale at man vælger banen i Lockarp, Malmø.
Prøveture i Ishøj vil foregå 1.tirsdag i hver måned fra 17-19, skulle der opstå stort behov for prøveture på andre tirsdage, så kan vi nok finde ud af det også, men aldrig uden forudgående aftale. Banen har dog sommerferielukket i juli.
Lockarp-banen: Dette er vores hjemmebane, grunden til at vi træner her er simpelthen at vores muligheder for at køre på de kraftigere og mere støjende Pocketbikes, er meget begrænsede i Danmark, Lockarp banen er perfekt til netop vores sport, og bliver man bidt af sporten giver den en billig og god mulighed for træning flere gange om ugen, noget som vi bestemt mangler i Danmark for tiden, der arbejdes konstant på sagen.
På Lockarp banen er der ingen øvre aldersbegrænsning ( minimums-alder er 5 år ) og som prøver kommer man på banen sammen med andre der lige er startet, eller tænker på at starte op med sporten.
På denne bane kan man medbringe sin egen Pocketbike eller lave en aftale med os om at vi arrangerer køretøj, vi har på denne hjemmeside også et forum hvor vi arrangerer samkørsel for at holde Broprisen nede. Medbringer man sin egen Pocketbike, skal den lige igennem en kort teknisk kontrol, vi tjekker blandt andet bremser og andre ting der kan udgøre en sikkerheds-risiko, vi er ikke en ”mærke-klub” så du kan komme med en hvilken som helst Pocketbike, så længe den bliver teknisk godkendt.
Prøveture på Lockarp foregår i princippet hver lørdag mellem 9 og 11, men kun efter forudgående aftale.
På begge baner koster det 250kr pr person at få en prøvetur.
PBCDK sætter sikkerheden meget højt, det er derfor meget vigtigt at du udfylder formularen så nøjagtigt som muligt, kun på denne måde kan vi sikre at vi medbringer det rigtige udstyr i den rigtige størrelse.
Du har sikkert mange spørgsmål som ikke er besvaret her, men skriv til en af os fra bestyrelsen, du finder vores kontakt-info under ”kontakt os” i hovedmenuen på forsiden, du kan også finde mange spørgsmål og svar i vores forum, det finder du samme sted.
Bliver du ligeså afhængig af sporten som os andre, er det en rigtig god ide at søge efter brugte Pocketbikes og udstyr på vores markedsplads i vores forum, pas på med at handle billige Pocketbikes i den Blå Avis og lignende steder, det er yderst tillokkende at købe en splinterny cykel til 1200 kr, men de er ofte af MEGET dårlig kvalitet, og i visse tilfælde vil de ikke kunne gennemgå en teknisk kontrol.